top of page

Pasta med svinekæber & vin

  • Dissing
  • 9. jun. 2020
  • 2 min læsning

Opdateret: 30. sep. 2020


ree

Her burde der være rigeligt til 2, eller til 1 over 2 dage. ½ mellemstor knoldselleri skrælles, skylles og skæres i mindre tern. Det samme gøres med en stor gulerod.

ree

1 løg og 2-3 hvidløg skrælles og hakkes.

ree

125 – 150gr. bacon skæres i tern. Glemte at købe et ordentligt stykke bacon, så måtte i fryseren, hvor jeg heldigvis havde en pakke skiveskåret bacon, som jeg altid har til nødsituationer som denne.

ree

Så skal vi endelig i gang. Smedejernsgryden på blusset og efter lidt tid, kommes en god klat økosmør i. Lad det smelte og bruse op. Afpudsede svinekæber kommes i….her 6 stk. og brun dem godt af.

ree

Når kæberne er brunet godt, tages de op, stilles til side og bacon kommes i.

ree

Når det begynder at brune, kommes selleri, gulerod og løg i gryden. Kom gerne en ekstra klat smør i og lad det stege videre i 5 min. og så kommes hvidløg, laurbærblad og timian ved.

ree

Tilsæt de 2 små dåser tomatkoncentrat, i alt 140gr. og lad det stege af. Giver god smag. Efter 1 minuts penge kommes de flåede tomater i.

ree

Ydermere kommer du 3-4dl rødvin i. Her en billig vin købt i Netto. 1dl vand, salt, godt med peber hældes ved og svinekæberne kommes med i.

ree

Skru ned for varmen og lad det simre i 2 timer. Husk at røre rundt ind imellem. Den sidste ½ time simre det uden låg, så retten kan koge mere ind.

ree

Alt efter kogetid sætter du pastaen over i gryde, så det kommer til at passe, når kæber og vin er færdig. Husk at komme salt ved, når vandet koger.

ree

Når kæberne er møre, tager du 2 gafler og trevler dem fra hinanden nede i gryden, eller. Du tager dem op i en skål og trevler dem. Kæberne skal være så møre, at de falder fra hinanden uden besvær. Eller som nogle ville sige, at de skal være så møre, at man kan tygge dem med øjenbrynene. Til hvilket den kære Søren Gericke dog siger: ”Har du nogensinde set nogen, som tygger deres kød med øjenbrynene?” Den lader vi lige stå lidt.

ree

De trevlede kæber hældes tilbage i gryden. Den færdige pasta hældes ved og med lidt af kogevandet, da der er stivelse i kogevandet, som er med til, at samle retten. Smag til og der kommes evt. ekstra salt og peber ved….og gerne med lidt sukker. HUSK at fjerne laurbærbladet, for det er ikke hyggeligt at tygge i. Tag en stor grydeske eller en suppeøse og hæld op i ”karret”. Det hele toppes med frisk hakket persille og evt. et godt stykke flütes til.

ree

Og husk ikke mindst, at nyde et godt glas rødvin til…eller flere…..fra Laudrup Vin.

Her en Shaw + Smith 2010, som jeg har haft liggende i vinskabet i nogle år ved 12 grader og som skal drikkes i år….og det blev den…næsten.

Overskydende vin drikkes i morgen til resterne. Mad som dette bliver ikke dårligere af, at stå til i morgen….tværtimod.

ree

Velbekomme….og der må gerne spises med en ske.






Kommentarer


Det er ikke længere muligt at kommentere på dette indlæg. Kontakt hjemmesideejeren for at få flere oplysninger.
bottom of page