top of page

Ristorente Venissa, Venedig

Dissing
for 4 dage siden
2 min læsning

Blev hentet på hotellet i øsende regnvejr og torden, af en vandtaxa bestilt gennem restauranten. Men efter 45 min.’s sejlads til Ristorente Venissa på øen Mazzorbo, blev det tørvejr og solen var på vej ned. 



Her stod vi så 25 mennesker som var spændte på de næste timer, hvor vi skulle serviceres på en 1 stjernet Michelin restaurant.  Min debut i den genre.  En restaurant jeg havde fundet efter, at have set Stanley TucciDR TV, hvor han bl.a. besøger Veneto området og ja…Ristorante Venissa.  Og er det godt nok til ham, er det også godt nok til mig. 

11 retters tasting menu med vine var bestilt og depositum var betalt ved bestillingen.

Uden for menuen, bestilte jeg dog lige et glas bobler, produceret af en førstegangs vinmager, omkring 200 km fra Venedig. Skal der være fest, så lad der være fest og et glas bobler kan jeg altid finde en anledning til, at fejre det med....også på en tirsdag.


Kan ikke gå retterne igennem, da det næsten ville kræve et whiteboard og en afhandling….indrømmer dog også, at meget heller ikke kan huskes.  Billeder af mad længere nede. Men der var så mange smage, så det var en sand fornøjelse. Små “eksplosioner” i munden og kunne næsten høre englene spille i baggrunden.  Aldrig oplevet noget lignende og vinene gjorde ikke oplevelsen mindre. Vine fra lokalområdet, men også fra bl.a. Frankrig og endda Sake fra Japan.  






















Maden virker måske ikke af så meget, men var rigeligt mæt, da jeg og 6 andre sejlede tilbage.  Vi var stille i starten, men øjnene og ansigtsudtrykkene fortalte alt og pludseligt startede samtalerne og grinene på tværs af italienere, amerikanere og så lille mig.  Vi havde haft en oplevelse udover det sædvanlige. Dyrt…alt er relativt og ikke så dyrt, som på så mange andre Michelin Restauranter.

Regningen lød på omkring 2.700kr. incl. hentet og bragt med vandtaxa direkte ved hotellet og det var alle pengene værd.

Denne oplevelse vil jeg kunne huske længe og så tilbage til hverdagen, som absolut også kan noget. 

Kommentarer


Det er ikke længere muligt at kommentere på dette indlæg. Kontakt hjemmesideejeren for at få flere oplysninger.
bottom of page