Restaurant BRIKZ, Berlin

”Tyven” vender altid tilbage til gerningsstedet og det samme var tilfældet her lige efter nytåret. Besøgte BRIKZ for et par år siden og nu igen på en tirsdag aften. Blev vist til min plads i ”baren”, som jeg selv havde bestilt og fik hurtigt menukortet.

Der er en set-menu, men valgte fra a la carté kortet, da der var enkelte ting i menuen, som ikke lige var mig. Herom senere. Samtale om vin og valget blev en Chardonnay fra Jülg.

Mens jeg lurede kortet, kom der et par smagfulde hapsere på husets.

Min forret blev serveret efter hapserne, som var Tatar med nogle ingredienser, som jeg ikke helt kan huske, hvad var. Men ikke overraskende var det nogle dejlige mundfulde, som ejer og køkkenchef Arne Anker igen havde fået sammensat.

Mens jeg spiste min tatar, kom Arne Anker ud fra køkkengemakkerne og hilste på. Vi talte lidt om sidst, da han kunne huske mig 2 år tilbage, og om dagens menu. Jeg fortalte, at jeg ikke havde valgt set-menuen, da der bl.a. var østers, som ikke lige var mig. Ud af den samtale, tilbød Arne Anker, at han på husets vegne ville lave en østers til mig, så jeg i det mindste kunne prøve incl. et glas vin. Han fik mig ”overbevist”, så snart kom der en østers med bl.a. noget japansk ingefær og ikke mindst til mine smagsløg Oscietra Caviar på toppen. Caviaren startede jeg med, at skrabe af med en kniv, kom det på håndryggen og lod det glide ind i munden, knækkede æggene med tungen op mod ganen og lod smagen glide ud i hele munden. Elsker caviar og havde jeg ikke vidst, tror jeg, at jeg havde kunnet gætte, at det var Oscietra, som er min favorit caviar. Og jeg har da smagt en del, fra min tid som lagerchef hos Caviar House under ledelse og ejerskab af familien Rebeiz  før, at jeg kom ind i TV branchen. Caviar House som dengang var et af verdens største im- & exportører af iransk og russisk caviar og dengang var caviaren fra vilde stør i Det Kaspiske Hav modsat i dag, hvor al caviar er fra opdrættet stør, da støren blev fredet fra omkring år 2000. Caviar House lå dengang i den gamle Frihavn i Kbh. Gik så i gang med, at smage min østers. Spiste 2/3 og måtte så melde pas, men tak til Arne Anker for tilbuddet og forsøget for, at ”omvende” mig.

Vinen dertil fra Rosi Schuster, også på huset, smagte ufortrødent. Beklager billedkvaliteten og nej, jeg havde ikke drukket en masse…på dette tidspunkt.

Efterfølgende fik jeg svinebug, som i sig selv er utroligt smagfuldt og ikke mindre efter, at Arne Anker havde haft fat i det, sammensat med bl.a. nogle havrerødder, svampe og en BBQ-sauce.

Herefter fik jeg mit elskede surdejsbrød, som åbenbart er en fast bestanddel i det berlinske køkken. Selvfølgelig hjemmebagt og med tilbehør, som fik smagene til, at eksplodere i munden.

Til brødet smagte jeg en vin, igen fra huset Rosi Schuster.

Sluttelig fik jeg dessert og afskedshapsere. En dessert som delvist var en opskrift fra Arne Ankers mormor(?). Dessertvin smager jo altid godt og her nød jeg en fra huset Dourthe i det franske.

Mæt og tilfreds 3 timer efter min ankomst blev regningen på ca. 900kr. og som var alle pengene værd.

Arne Anker og hans stab i køkkenet ved, hvad de har med at gøre, hvor mange af råvarerne er lokale. Og ekstra hyggeligt, at han kom ud flere gange, hvor vi talte om smage, mad og vin. Nu var der heller ikke så mange kunder her på denne tirsdag aften, så der var tid til det. Og så elsker jeg neon skiltet i restauranten.

Selvtilliden fejler ikke noget. Nu mit andet besøg og mon ikke, at jeg kommer igen en dag.