Enomania

På min fødselsdag havde vi ikke overraskende, en fantastisk aften på den italienske restaurant Enomania, Vesterbrogade i Kbh. Havde bestilt bord og gjort opmærksomt på, at mine retter skulle være uden ost. Da det desværre er de færreste oste, som mit system kan ”tåle” og jeg ved af erfaring, at der kun er 5 retter på kortet og italiensk ja….ofte med ost.

Dejlig velkomst, flag på bordet og hurtigt kom der 2 glas bobler, charcuteri og det lækreste foccacia, jeg nogensinde har smagt og det siger ikke så lidt……en rigtig god start.

Det summede af liv her på en udsolgt torsdag aften og vupti, kom et menukort, samt en hilsen fra chefen Damiano, som er både kok og sommalier. Han var blevet hjemme hos familien, men ingen tvivl om, at vi var i gode hænder trods hans fraværd. Mens vi spiste af foccacia, charcuteri og smagte på boblerne, læste vi i menuen og resultatet blev, at vi tog 4 retter + vinmenu.

1. ret var Risotto, den ene uden ost, med grønne asparges og røget hellefisk. Smagte så lækkert og vores smagsløg blev virkeligt pirret, så det var en sand fornøjelse.

Sammen med Risottoen drak vi Meursault, som hvis jeg havde råd, ville jeg drikke mere af i privaten.

Der blev generelt aftenen igennem hygget om os og vi manglede heller ikke vin i glassene. Efterfølgende fik vi Okse Ravioli med grønne bønner, svampe, flæskesvær(?) på toppen og medspiseren fik endvidere ramsløgs-, hvidløg- ostefondue. Måtte lige dufte og smage fonduen og…..det smagte så godt og uden gennemtrængende ostesmag, så på foranledning kom der en lille kande, så jeg også kunne få det henover min ret.

Sammen med denne igen smagfulde ret, drak vi en lækker Barolo.

Så kom der Kalvefilet med trøffel, græskarcreme, aspargesbroccoli og kartoffel. Som i de foregående retter typisk italiensk, med forholdsvis få ingredienser og alligevel smager det som en million.

Hertil blev der serveret Brunello di Montalcino, hvis primære drue er Sangiovese, som er en af mine favoritdruer.

Herefter bad vi om lidt mere pause inden desserten, for vi var så fyldte af alle de gode smage fra både mad og vin, samt den gode stemning og mætheden sneg sig langsomt ind. Men vi måtte jo til det og ind kom desserten. Rabarbersorbet ovenpå en ricotta cheesecake, som selv jeg kunne spise og med hvid chokolade.

Igen blev vores smagsløg virkeligt pirret og de blev det ikke mindre af dessertvinen Acinatium, som sjældent er smagt bedre. Og vi fik heldigvis mere end et glas.

Sikke en aften. 3 ½ time i dejligt selskab, mætte i både mund og mave, samt en udsøgt betjening. En fødselsdag jeg sjældent vil glemme for fejring dagen igennem og med denne afslutning. Ja 1.970kr. + drikkepenge er også en form for penge, men var så meget det hele værd og vi kommer helt sikkert igen.

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ud af  ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Bonus info: Enomania som er sammensat af 2 ord. Eno…Vin & Mania….Mani som betegner en uhelbredelig form for sindssyge. Manisk, sygeligt opstemt. Summa summarum: Manisk behov for vin. Og behov for vin, er vel ikke det værste at have.